hobby
Der er næsten ingen grænser for hvad folk kan finde på at have som hobby. Nogle er til adrenalinsus og ekstreme udendørs aktiviteter. Andre hygger sig bedst med at binge på Netflix med chips og cola.
Men der er også dem der får deres adrenalinsus ved at slå monstre ihjel på en computerskærm. Gaming har udviklet sig fra noget nørdet til en mainstream fritidsbeskæftigelse.
Det er endda blevet til en sport. Godt nok en sport med en forstavelse: e-sport. Men sport alligevel. Hvis skak og skydning kan være sport, hvorfor så ikke gaming?
Igennem årene har der været megen spekulation og bekymring for hvad gaming mon kan føre til. Ender de unger der spiller computerspil i timevis hver dag som forskruede sociopatere? Vil den enorme mængde vold børn udsættes for igennem computerspil, ikke gøre dem voldelige også?
I dag har både pædagoger og forældre et mere nuanceret billede. Nej, de seneste generationer er ikke mere psyko- eller sociopater end tidligere. Og volden i samfundet er faktisk støt faldet igennem de sidste mange år.
Det viser sig også at de unge faktisk lærer værdifuldt socialt adfærd, især igennem de store massive online rollespil. Der kan du nemlig ikke komme ret langt alene. Du er nødt til at indgå alliancer, pleje venskaber og være både tolerant og solidarisk.
Der findes helt sikkert også spil hvis pædagogiske værdier er mere tvivlsomme. Når man oplever en vanvittig trafikbølle i det virkelige liv kan man godt få den mistanke at han forveksler bytrafikken med Grand Theft Auto.
Også ekstremistiske grupper til både højre og venstre, eller religiøse fanatikere, har opdaget at computerspil kan bruges til at sprede deres budskaber.
Men hvor der er mennesker vil der altid findes ting der misbruges til det ene eller andet. Det har intet med gaming at gøre.
Faktisk kan gaming være bogstaveligt en fantastisk hobby. De nyeste spil er både teknisk og æstetisk så avanceret at du kan fortabe dig i fantastiske eventyr hvor tiden står helt stille.
Gaming er også blevet mobil. Der findes i dag vildt mange gamer bærbare til både små og store penge. En gamer bærbar kan i dag fås til en 5-6000,- kroner. I den dyre ende koster de en hel del mere, men med en mellemklasse gaming bærbar kan du allerede være med til det meste.
At der nu kan bruges bærbare til gaming har også forandret gaming verden. Den er blevet meget mere mobil. Tidligere har det været meget bøvlet at mødes med venner til en omgang gaming. Du skulle pakke den store computer ned, få far eller mor til at køre dig, og så skulle hele systemet samles hos vennerne, inden du kunne komme i gang.
Og samme igen når du skulle hjem.
I dag er alt hvad du har brug for, en gamer bærbar og en rygsæk hvor den kan være i. Så kan du mødes med vennerne til en omgang gaming, uden at lejligheden bliver forvandlet til et internet café.