3 måder at holde din aktive hobby ved lige som senior

Har du et langt og aktivt liv bag dig, er der ingen grund til at opgive din hobby, fordi benene ikke vil helt det samme som tidligere. Om du er godt gående, rullende eller kørende, er der altid mulighed for at komme ud og nyde naturen.

Når vi bliver ældre, kan det være svært at holde det samme niveau, som vi kunne da vi var unge. Men der er ingen grund til at opgive dine udendørs hobbier, bare fordi benene er mere eller mindre trætte. Med de rigtige hjælpemidler, kan du bevæge dig rundt, hvor du vil.

De rigtige sko er vejen frem

Er d glad for at motionere, er det rigtige fortøj alfa og omega for at du kan fortsætte med at nyde din hobby, selv om fødderne bliver mere udsatte med alderen.

Det er især, hvis du lider af gener som diabetes eller gigt, at det er vigtigt at have det rigtige på fødderne, for at undgå smerter eller varige skader på fødderne.

Heldigvis findes der rigtig mange gode, behagelige og moderigtige sko til dig, der gerne vil passe på dine fødder. Er du meget aktiv, er en god støvle, der støtter op omkring anklerne en rigtig god ide – især, hvis du færdes på ujævnt underlag.

Sko og støvler, der kan give sig og ikke er for tunge fås i mange modeller og til både smalle og brede fødder.

Støtte til fødder og ben med den rigtige rollator

Når du når dertil, hvor benene skal have lidt hjælp på de længere ture eller på indkøb, når der skal varer med hjem, så er en rollator guld værd.

Du kan snildt fortsætte med at tage de ugentlige ture til grønttorvet eller hente dagligvarer, selv om benene måske ikke er, hvad de har været. Med den rigtige rollator, får du støtte på vejen og praktisk transport af dine indkøb i en og samme pakke.

Der findes et stort udvalg af forskellige rollatorer, der kan dække alle behov og ønsker. Du kan få en med håndbremse eller med et sæde, så du kan snuppe et hvil i solen, når vejret er godt.

Når benene giver op, men hjernen kører videre

Er du en af dem, der har brug for en kørestol, enten hele tiden eller på længere ture? Det er ingen hindring for dig, hvis du er glad for at være aktiv.

Med den rigtige kørestol kan du fortsætte med langt de fleste aktiviteter du er vant til, mens du sidder ned. Det vigtigste, er, at du sidder behageligt.

Der findes både manuelle og elektriske kørestole, specielle kørestole til sport og sammenklappelige stole, der er praktiske, hvis du skal ud på en længere tur med bil. Det vigtigste er at finde en stol, der kan hjælpe dig med at gøre de ting du gerne vil og samtidig er let for dig at manøvrere rundt med.

Det er bare med at kigge dig om og finde den helt rigtige, så er du hurtigt godt kørende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *